Tirsdag den 12. september

Maling på sten, små Lærreder, træ eller porcelæn med tus v. Tina Bonde.

Kl. 19.00 på Fjelstrupvej 35 Haderslev.

Det er stadig meget populært at male på sten. Der er forskellige teknikker og måder man kan male på sten, træ eller på små lærreder med som du kan prøve. Vil du hellere male på porcelæn er det også muligt. Medbring gerne sten. Har dog lidt i kan bruge. Når du samler sten skal de helst ha en glat overflade og være flade. Det er det nemmeste at male på. Tilmelding: 4098 5650

Torsdag den 28. september

Strik og hækling ved Susanne Østergård.

Kl. 19.00 på Fjelstrupvej 35.

Strikning og hækling er igen blevet det store hit. Det vrimler med nye strikkebøger, opskrifter, strikkeklubber m.m. På denne aften vil vi beskæftige os med hvilke muligheder der er med garn, pinde og hæklenål samt gensidig inspiration. Aftenen henvender sig både til den øvede strikker / hækler, men også til dig, som har lyst til at komme i gang. Indholdet af aftenen bestemmes af jer der møder op og kan være alt fra opslagning og aflukning til særlige teknikker eller montering. Mangler du hjælp til en opskrift, teknik eller andet er det også muligt. Jeg vil meget gerne have en mail fra jer, hvis I har ønsker om særlige teknikker eller lignende, da jeg så kan lave lidt materiale til lige præcis det du ønsker. Sendes til susanne@sussesspindehjørne.dk Emner kunne være: Hækl dit eget havfruesjal Vævestrik (strik mønsterstrik med kun en farve af gangen) Dobbeltstrik (Det strikkede bliver vendbart) Forskellige hækleteknikker Strik / hækl efter engelske opskrifter. Strikkeprøver og omregning af en færdig opskrift til egen strikkefasthed. Medbring garn og pinde eller hæklenål, der passer til. Påbegyndte projekter du har brug for 1. hjælp til eller bare til inspiration for andre og opskrift hvis du gerne vil have hjælp til at opstarte et projekt.

Mange hilsener Susanne Østergaard